IT Managers
Erfaren IT Projektledelse og Management

IT Managers er et uafhængigt Management- og konsulentfirma med speciale i effektiv ledelse af komplekse IT projekter. Vi arbejder endvidere med test- og programledelse, forretningsmæssig effektivisering og rationalisering af IT grundlaget, anskaffelse og implementering af IT, herunder rådgivning om in-/outsourcing, udarbejdelse af IT strategier og handlingsplaner samt midlertidig ledelse af IT afdelinger (interim management). Vores projektledere har indgående erfaring med ovenstående opgavetyper fra mange brancher, og vi har succes med at bistå kunderne i forhold til indgåede aftaler. Mange vanskelige projekter er således, gennem vores assistance, vendt til positive cases, hvorefter både leverandøren og kunden har udtrykt tilfredshed med det opnåede resultat. Vores konsulenter varetager typisk ansvaret for projektteamet og er garant for at opgaven gennemføres til aftalt tid og pris. Projektledere fra IT Managers er certificerede efter den internationale IPMA standard, der stiller høje krav til viden om og erfaring med professionel projektledelse. Vores projektledere skal kunne styre uden om alle forhindringerne og kunne inspirere og motivere projektdeltagerne, så deres kompetencer udnyttes optimalt. Endvidere skal projektlederen styre leverancer, kvalitet, risiko- og ændringsstyring, og kunne håndtere fremdriftsrapportering på en enkel, ligefrem måde. Vi vægter seriøsitet, engagement, tillid og troværdighed i samarbejdet med kunderne højt og vi prioriterer indgåede aftaler om ydelser, tid og pris meget højt. Vi måler os selv på, om kundens organisation er tilført værdi og er selvkørende, når opgaven er afsluttet.

.:: Tilbage

 

.:: Funkevej 20     .:: 3400 Hillerød     .:: Telefon: (+45) 48 24 32 53     .:: Email: mail@metaform.dk

© Copyright Metaform